Demineraliseret vand til industrielle applikationer
EUREX H mixed-bed anlæg er ideel til applikationer og processer, hvor der kræves demineraliseret vand med lav ledningsevne. EUREX H kan anvendes til polering af demineraliseret vand eller fungere som backup til EDI (elektrodeionisering) i tilfælde af driftsfejl. Sammenlignet med traditionelle mixed-bed anlæg er EUREX H nem at betjene, kræver minimal vedligeholdelse og giver en markant reduktion i investeringsomkostninger.
Mixed-bed anlæg med ekstern regeneration
EUREX H producerer demineraliseret vand ved hjælp af ionbytterteknologi med en blanding af kation- og anionbyttere.
Når kapaciteten på ionbytterne er opbrugt, retuneres EUREX H til regeneration hos Grundfos. Vi klarer regenerationen for dig, hvorved du slipper for at håndtere og opbevare kemikalier. Du skal blot udskifte den opbrugte EUREX H beholder med en nygenereret beholder - sikkert og nemt..
Nem udskiftning
Når ledningsevnen er for høj til applikationen, eller ionbytterne har nået sin kapacitetsgrænse, skal EUREX-H udskiftes. Det gøres med få enkelte trin:
- Tøm beholderen for vand.
- Returner den udtømte beholder til Grundfos-regenereringscenter.
- Indsæt en ny regenereret beholder.
- Åbn ventilerne for at få adgang til demineraliseret vand.
En stærk transportramme sikrer nem håndtering ved udskiftning af EUREX-H. For at sikre en kontinuerlig forsyning af demineraliseret vand anbefaler vi, at man har en ekstra EUREX-H som backup.
Betjeningspanel for nem betjening
EUREX-H er udstyret med et intuitivt betjeningspanel, der gør det nemt at tilslutte, frakoble og udskifte EUREX-H beholderen med henblik på regenerering. Som ekstraudstyr er der mulighed for at vælge en styreenhed og ledningsevnesensor til at overvåge driften.
Backup efter EDI
På et kraftvarmeværk er det vigtigt for driftssikkerheden, at vandet er af den krævede vandkvalitet. Her kan EUREX H med fordel være en del af vandbehandlingsløsningen og fungere som backup til EDI.
Skulle et strømsvigt ramme EDI'en, aktiveres EUREX-enheden og sikrer, at problemet ikke påvirker vandkvaliteten.
Polering af demineraliseret vand
EUREX-H kan bruges til polering af demineraliseret vand, så der opnås en lav ledningsevne. Billedet viser en EUREX, der bruges til polering i en kemisk virksomhed. Vandkvaliteten er en nøglefaktor for det endelige produkts kvalitet.
Dokumentation
Hvad kan vi gøre for dig?
Uanset om du vil købe et produkt eller blot har brug for råd fra en af vores eksperter, sidder vi klar til at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din vandbehandlingsløsning. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.